Historie
Brønderslev Hallerne gennem tiden
Brønderslev Hallerne fremstår i dag som et moderne idræts- og aktivitetshus.
Hallen slog dørene op for første gang til indvielsen den 7. september 1967. I den anledning var der optog gennem byen fra Banegårdspladsen til hallen af bl.a. idrætsfolk. Om aftenen var der borgerbal, som var godt besøgt.
Brønderslev Hallerne bestod dengang af den store hal med omklædningsrum og cafeteriet. I begyndelsen var der kun to ansat i hallen, så der måtte trækkes på frivillige kræfter.
I starten af 90´rne kom bowlinghallen til. Bowlinghallen har 8 baner med plads til max 6 personer pr. bane.
Gå til bowlingI 2010 bliver aktivitetssalen og hal 2 bygget.
Et nyt hostel på 500 kvadratmeter bliver bygget i 2017 og indviet i november i forbindelse med Brønderslev Hallernes 50 års jubilæum.
Vandrehjemmet er udstyret med 62 sovepladser og fordelt på 10 rum. Hostel Brønderslev afløser et tidligere vandrerhjem .
Brønderslevhallen er det perfekte sted for koncerter, firmaarrangementer, kurser. møder og konferencer, generalforsamlinger, messer, store og små fester, sportsbegivenheder og meget mere.
Hallen er hjemmebane for flere sportsklubber.
Der har gennem årene været mange store arrangementer. Et af dem der går over i historien, var, da DR i 1988 havde danmarkspremiere på Super-Chancen fra Brønderslev Hallen med Susanne. Her var solister som John Denver og Jodle Birge med. Det er ikke få solister, der har indtaget hallen gennem årene.
Svømmehallen er ligeså en del af Brønderslev Hallerne, og er baseret på det oprindelige friluftsbad, der blev etableret helt tilbage i 1936.
Der blev bygget hus over friluftsbadet i 1986. Svømmehallen byder på et 50 meter bassin med 7 baner for konkurrence, og til dagligt med badeområde samt 1 og 3 meter vipper. Endvidere er der infrarød sauna, dampbad, spabad og varmtvandsbassin – samt saunahytte.
Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt