Mødelokaler
Brønderslev Hallerne har det helt rette lokale til dit arrangement, hvad enten det drejer sig om møder, kurser, foredrag, fester, osv.
Her kan du se en beskrivelse af vores mødelokaler.
Mødelokale 1 + 2 er både to individuelle lokaler men kan også åbnes op så det sammen er et lokale. Det er et dejlig lyst lokale med fin loftshøjde, og skønt med vinduer på hele den ene langside.
Hver for sig egner de sig bedst op til ca. 20 personer.
Samlet egner det sig bedst til ca. 50 personer.
Det kommer begge steder helt an på hvordan man ønsker bordopstillingen.
Mødelokale 4 er lige som lokalerne 1 + 2, et dejlig lyst lokale som også her er med en skøn loftshøjde og dejligt lysindfald fra vinduer.
Lokalet egner sig især godt til møder/kurser med deltagere op til 72 personer, helt afhængigt af ønsket bordstilling.
Er det til et selskab vil vi anbefale op til 60 personer, da det vil være en anden bordstilling her.
Den gamle scene fra hallen som er bygget om til et skønt mødelokale.
Her er der renoveret i 2022 så det er blevet helt lyst og lækkert med bl.a. nyt gulv og nye lofter.
Det er et indrettet som et hyggeligt lokale med flere anvendelses muligheder hvor der er borde og stole, et arrangement med sofa og tv, samt et bordfodbold bord.
Lokalet egner sig til møder, kurser og selskaber på op til ca. 30 personer.
Aktivitetssalen bruges i det daglige til vores forskellige idrætshold som fx yoga, jumping fitness, barselstræning og meget mere. Men den benyttes i stor grad også til de store møder, kurser, konferencer og livets fester.
Det er et skønt rektangulært lokale, som også egner sig rigtig godt til disse arrangementer. Der er mange muligheder for opstillingen af borde og stole. Lokalet er udstyret med højtalere, og adgang til projektor.
Er lokalet delt op i to, anbefaler vi op til 60 personer.
Er det et stort lokale kan der være op til 200 personer, helt afhængigt af hvilken bordopstilling man ønsker og om der fx skal være plads til dansegulv.
Udover at forhallen er den store og fine entré til hal 1, anvendes den også til bl.a. ju jitsu, yoga og gymnastik.
Vores nyrenoverede forhal er blevet til et stort fint lokale med nye toiletfaciliteter, nyt gulv, loft, vinduer og døre. Nu kan vi tilbyde lokalet til endnu flere aktiviteter og arrangementer.
Lokalet er indrettet med samme flotte trægulv, som vi også har i aktivitetssalen, lyst loft og dejlige store vinduer, hvilket gør det hele lyst og lækkert.
Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt